Endnu et spændende og inspirerende år i ledernetværket ”Twentyfour Hours For Executives” er ved at nå sin ende.

I 2019 har det gennemgående tema for alle moduler været Strategi, hvor vi har haft besøg af mange interessante oplægsholdere og afholdt strategiworkshop.

På Ruths Hotel i juni havde vi besøg af Stine Wurtz Jepsen, VP for People and Culture Vestas,

som tog os gennem en spændende oplæg om strategi i en global vækstvirksomhed.

I september havde vi et døgn på Hotel Vejlefjord, hvor udgangspunktet var en strategi workshop, og vi sluttede døgnet af med et morgendyp i fjorden for de morgenfriske.

Senest til vores julemøde her i december havde vi besøg af Eskild Ebbesen, som holdt foredrag for os omkring ledelse, motivation, samarbejde og om at holde fokus, når en strategiplan skal eksekveres.

Et nyt år i ledernetværket venter, og i samme ombæring kan vi lave et ”sneak-peak” på programmet for 2020, som omfavner blandt andet følgende emner:

Adfærdsdesign

De 17 verdensmål

Organisationsdesign

Motivation

”Twentyfour Hours For Executives” er et eksklusivt netværk for ledere. Netværket mødes tre gange årligt på skønne lokationer i Danmark, hvor ny viden til egen lederrolle tilegnes.

Hvert år er der særligt fokus på et bestemt tema, og derfor er der tid til at fordybe sig i komplekse emner, når vi samles. Vi har altid 24 timer sammen, hvor vi blandt andet også udveksler aktuelle problemstillinger, har eksterne oplæg samt bruger tid på netværk deltagere imellem.

Vi optager nye medlemmer én gang om året – og i 2020 har vi plads til to nye medlemmer. Vi glæder os til et par nye medlemmer, så vi kan fortsætte med at inspirere hinanden samt være en del af til et fortroligt og værdiskabende netværk.

Medlemmernes udbytte er:
Inspiration til egen lederrolle / Ny viden / Fortroligt netværk /

Personlig udvikling / Kompetent nationalt personligt netværk /

Energigivende / Frirum / Spændende indlæg /

Videndeling / Socialt og hyggeligt samvær.

Hvis du finder ledernetværket interessant, så lad mig høre fra dig.

De Bedste Hilsner

Karina

________________________________________

+45 2265 6714

kb@karinaboldsen.com