Den 26. juni 2018 afholdte jeg det første formiddagsseminar i mit nye koncept ’Power-mornings’ for mine samarbejdspartnere og netværk i skønne omgivelser på Restaurant Anker. Arrangementet blev afholdt med målet om at give deltagerne en række værktøjer til at effektivisere og opnå størst udbytte i sin hverdag. Mette fra TimeConsult har mange års erfaring og er specialist indenfor dette område. Hun introducerede en række værktøjer, der vil hjælpe til at gøre vores hverdag nemmere og langt mere effektiv. Hendes bedste råd var bl.a:

      o Planlægning og prioritering er altafgørende i en effektiv hverdag
      o Grib de tungeste opgaver først! Det giver ro og overskud senere
      o Bryd med gamle vaner
      o Giv din hverdag struktur og planlæg fremad – det giver det bedste overblik

Alt i alt et succesfuldt event med en masse ny viden og en perfekt mulighed for networking på tværs af mange brancher og interesser. Jeg takker for den fine deltagelse og en succesfuld dag, hvor alle bidrog til den gode stemning. I den efterfølgende tilfredshedsundersøgelse var der stor interesse for konceptet, så efterårets datoer er allerede fastsatte.